Gå direkte til indhold

2001-2011

Særlige øjeblikke

FNs internationale handicapkonvention blev vedtaget i 2006. Den skal sikre de grundlæggende rettigheder for mennesker med funktionsnedsættelse, så de opnår lige muligheder og rettigheder som andre mennesker inden for områder som uddannelse, arbejde og det sociale liv. Det danske Folketing ratificerede FNs handicapkonvention den 28. maj 2009, og konventionen trådte i kraft den 23. august 2009.
Læs mere om FNs konvention om rettigheder for personer med handicap (Center for ligebehandling af handicappedes hjemmeside åbner i nyt vindue)

Ninas historie

Nina Schneidermann går i 2.g på Sankt Annæ Gymnasium i København. Gymnasiet er det første sted, hvor Nina 100 % føler sig inkluderet socialt i klassen. Se filmen om Nina, der fortæller om dét at være den eneste i en skoleklasse, der har et synshandicap.



Se videohistorien ”Ninas historie” med synstolkning på YouTube

Se videohistorien ”Ninas historie” (Mov - Quicktime)

Se videohistorien ”Ninas historie” med synstolkning (Mov - Quicktime)

Se videohistorien ”Ninas historie” (Windows Media Video)

Se videohistorien ”Ninas historie” med synstolkning (Windows Media Video)

Dansk Blindesamfund

  • I 2006 indsamlede Dansk Blindesamfund 2,3 mio. kr. til forældreløse blinde børn i Rwanda ved DM i Indsamling.
  • I januar 2007 blev Videncenter for Synshandicap til en selvejende institution under det daværende Velfærdsministerium. Det er blevet besluttet at lukke centret pr. 1. januar 2011, da vidensarbejde på handicapområdet skal samles under et nyt center, Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri. Dansk Blindesamfund støtter ikke denne beslutning.
    Læs mere om Videncenter for Synshandicap (Videncentrets hjemmeside åbner i nyt vindue)
  • Dansk Blindesamfund stoppede i 2007 uddelingen af Radiospilprisen i protest over massive besparelser i Danmarks Radios afdeling for Radio Drama.
  • I 2009 skiftede Danmarks Blindebibliotek navn til NOTA – Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder. Baggrunden for navneskiftet er, at Nota ikke længere er et bibliotek forbeholdt synshandicappede, men nu også har fokus på ordblinde.
    Læs mere om NOTA (NOTAs hjemmeside åbner i nyt vindue)
  • Dansk Blindesamfund blev i 2009 tvunget ud i en stor sparerunde som følge af manglende indtægter fra arv og gaver. Dette medførte blandt andet, at foreningens informatørordning blev nedlagt.

Skolegang & uddannelse

  • I 2008 fejrede Institut for Blinde og Svagsynede 150-års jubilæum.

Forsørgelse & arbejdsliv

  • Der blev etableret ordninger som Isbryderordningen, der har til formål at hjælpe personer, der ikke kan klare et arbejde på ordinære vilkår, ind på arbejdsmarkedet, herunder blinde og stærkt svagsynede.
  • På trods af adskillige årtiers indsats for at få flere blinde i arbejde, er der stadig en høj procentdel af blinde, der ikke er på arbejdsmarkedet, men som i stedet lever på forskellige former for statslig understøttelse.

Nye hjælpemidler & andre initiativer

  • Den første danske talesyntese præsenteredes af firmaet "Speech-Ware A/S”.
  • Dansk Blindebibliotek (i dag NOTA) begyndte i 2006 at udlåne lydbøger på tynde plastikdiscs, efter de havde fået konverteret hele deres bogsamling fra kassettebånd til digital indlæsning. Det nye format hedder Daisy, og fra 2007 blev alle lydblade og tidsskrifter kun udsendt på disc.
  • I december 2007 besluttede partierne bag DRs medieaftale, at synstolkning skal være en del af den service til synshandicappede, som Danmarks Radio skal tilbyde. Dansk Blindesamfund har politisk arbejdet i 10 år på denne beslutning.
    Læs mere om synstolkning (DBS’ hjemmeside åbner i nyt vindue)

Ude i den store verden

  • Ghana er uden undtagelse det land, der modtager mest international støtte fra Dansk Blindesamfund. I perioden 2002 til 2010 kørte foreningen i alt 12 forskellige projekter i samarbejde med den ghanesiske blindeorganisation, GAB.
  • Dansk Blindesamfund kørte i perioden 2003 – 2005 et miniprojekt om kapacitetsudvikling af blindeorganisationen i Rwanda. Projektet blev fortsat i perioden 2007 – 2010.
  • I 2005 - 2006 bistod Dansk Blindesamfund blinde i Bhutan med at opbygge et blindenetværk.
  • FNs internationale handicapkonvention blev vedtaget i FN den 13. december 2006.
  • Fra 2006 til 2012 arbejder Dansk Blindesamfund sammen med blindeorganisationerne i Mongoliet og Laos for at skabe stærke regionale netværk.
  • I 2006 – 2007 modtog blindeorganisationen i Papua Ny Guinea støtte fra Dansk Blindesamfund til kapacitetsopbygning.
  • Den 4. januar 2009 blev Louis Brailles 200-års fødselsdag fejret over hele verden.
    Læs mere om punktskrift og Louis Braille (DBS’ hjemmeside åbner i nyt vindue)